Et par klenodier.

Hvis jeg skal skrive et digt om kærlighed, må den have dig som titel.
Mine følelsers dronning, du leget tagfat.
Du er hjertekammerets dyrebare skat.


Hvis livet er uden er dig, vil den være som døden.
Hvis døden er med dig, vil den være som livet.

Hjertet er et slag i mig, og uden dig vil det skabe et slagtilfælde.

Et par sørgelige i den pessimistiske rytmeboks.

Livet forsvinder foran mine øjne. Er livet en lidelse, og er dit svar medfølelse.
Ordene blev fastsiddende i min krop, og vinden legede tagfat.
Er det livet at død bid for bid?

Drømmene forsvinder og mareridtet begynder.
Sjælen er fastlænket og kroppen er fastbunden.
Ordene har munden slugt, og de sidder fast i halsen.
Livet er en metafor- En manglende sætning.

Forsvindende øjne, ser dig i et glimt.
Forsvandt i det øjeblik.
Ser at kærligheden er som noget synligt, og at det trods usynlige bånd
Går vi forbi hinanden, uden at øjne hinanden?