Den gamle mand var sengeliggende
havde ligget i flere måneder
han kendte sandheden
alle kendte hans sandhed

Daglig kom der mange for at passe ham
ud og ind kom de i hans hjem
han orkede ikke alle disse besøg
selvom han ikke kunne klare sig uden

En aften da han var alene
bad han så inderligt en bøn
han ville ikke leve mere
vidste det var nyttesløst

Derfor bad han sin sidste bøn
håbede han ville blive hørt af gud
næste morgen var hans seng omringet
af hvide store engle - uden ord

Kærligt løftede de ham op på sine vinger
bar ham væk fra dette liv
svøbte ham ind til sig
nynnede hans ynglingesag

De fløj langt ud i horisonten
en verden der for ham var ny
han følte sin frihed her blandt engle
snart havde han selv fået vinger