Du forlod mig midt i et slag, midt i jeg var ved at udkæmpe en krig.
Et slag der skulle udmunde i, at vi blev lykkelige.
Du skulle være min vingemand, i stedet jaget du en kniv i mit bryst.
Nu står jeg her alene, men ikke forladt, styrken breder sig og jeg kæmper mig op.

Jeg ser lyset, lyset mine venner og familie bære, som fakler for jeg kan finde vej.
Vejen frem, vejen væk fra dig, mod mig selv, så glimtet kan vende tilbage.
Min nye vingemand skal være en af dem der bære mit lys som jeg bære hans

En med livsmod og vilje. Styrke og usikkerhed spundet sammen til et helt menneske.
Han skal være min ven og elsker, som jeg troede du var.
Men du var en skal proppede op med usikkerhed, vrede og uarbejdet følelser.
Du ødelægger det smukke på din vej.

Jeg har taget et valg, et valg for mig, et ønske, et håb om at min gnist vil bestå.
så længe den fodres, af lattermilde smil og mennesker der gør mig glad.
Uden dette er det ikke vejen frem men blot den tilbage.

Dette valg har givet mig fornyet styrke, dette har givet mig synet tilbage.
Synet på en masse, synet på kærlighed og bejler
Bejler som den, der for mig til at smile, lige inden jeg på min pude hviler.