I mig råder ofte vildrede,
jeg vil så gerne
det hele frede,
men intet er let gennemskueligt,
og derfor, som oftest, umuligt.
Jeg tænker så tit,
at alt går for vidt,
men så rammer min tanke
tæt ind på en anke,
jeg græmmes og føler at alt er forkert,
jeg bukker og nejer og bli´r så genert,
for ingen har endnu forsøgt at leve
som fri og fordærvet og åbenbaret,
men alle opgaver sammen klaret,
det sker nok, trods alt,
den dag vi forstår,
at livet er smukt og værd at ære,
og lad os så se
om vi sammen kan lære
af det kaos,
der hersker omkring os,
eller om alt er en utopi,
som vi alle vil leve videre i.