Pludselig vågnede jeg op
fra det sted hvor i jeg har været alt forlænge
kom i tanke over at jeg havde glemt
de ting der skulle gøres
for at det ikke skal ende med
at vi begge går hen
hvor vi begge helst ikke vil hen

måske jeg skal stige ombord på toget
for det kan måske fjerne mig fra mine tanker
måske jeg skulle gå ud i den sillende regn
og mærke dråberne der falde ned på min krop
måske jeg skulle tage dig i hånden
og vise dig hvor jeg gerne vil hen
måske jeg bare skulle tage benene på nakken
og løbe langt væk fra mørket i natten
og lægge det hele bag mig
jeg ved ikke hvilken vej der er den bedste
men en ting er sikkert jeg vil ikke tage benene på nakken
for her betyder både du og vores to smukke perler for meget
til at jeg vil miste jer

det kan godt værer jeg kommer til at græde mange tårer
for jeg har så mange ord der er usagte
men der er som om jeg har talt
uden at der kom de ord frem jeg ville sige
råbt uden at jeg har kunne høre det
jeg har gået og taget ting for givet
der ikke var givet
men et er sikkert
jeg kan ikke undgå at gå gennem byens gader
uden at mine øjne er malet røde
for det der er sket får tårene frem i mine øjne
for du bragte mig to hvide perler og en diamant ring
men jeg glemte at perler og diamanter
skal pudses i ny og næ