Den engang roterende klump jord med en kerne af ild er nu gået i stå

De mennesker der strejfede omkring på dens overflade står stille
Fuglene der lige før fløj forbi på den mørkeblå himmel stoppede som var de et 400 tons godstog der hamrede mod en mur.
Små uigenkendelige prikker på den mægtige blå baggrund.

Naturen går ikke længere sin gang.
Den ligger på jordens overflade, som var den blevet strøet ud som et stykke pynt.

Et barn skulle til at løbe ud på en vej efter sin bold, men står nu som en voksfigur på kantstenen.
Bolden ville have trillet over vejen med barnet i hælene, men ligger nu urokkelig på asfalten.
Bag ved barnet står en kvinde og kigger på en lastbil.
Hendes mund er åbnet og ville have udstødt et skærende skrig, hvis det ikke var for den totale stilstand og stilhed.
Øjnene fokuserer på lastbilen med en panisk uvished om, hvad der mon ville ske det næste sekund.
Lastbilen kørte 65 kilometer i timen mod barnet før den stoppede som alt det andet på jorden.

Pludselig bevæger skyerne og fuglene sig atter på himmelen