Det hele startede den Mandag,
hvor vi sad og snakkede i H.U.C.
Jeg vidste ikke hvad der ville ske?
Men troede det var Line du kunne lide.
Så jeg regnede ikke med at det
ville gå ”hvis”?????

Da jeg så, så dig fredagen efter,
virkede du så stille og ked.
Jeg tænkte ”var det mig der havde været led”?
Som havde fået dig til at blive ked,
men det var virkelig ikke min mening.

Da Henrik og Line flettede sig sammen
jeg følte mig alene og tom.
Så da du kom og sagde du elskede mig,
følte jeg mig som et kvaj.
Der aldrig havde sagt andet end et nej!

Nu efter dette digt du mig gav,
jeg ved ikke hvad jeg vil, men giv mig en chance.
Jeg synes nemlig stadig du er sød,
men kun som ven du mig kan få, UNDSKYLD!