En symfoni af fugle vækker mig en tidlig morgen
flyver rundt i mit værelse
binder bæltet på min morgenkåbe
nogle hiver i mine skuldre - vil vise mig vej

De fører mig hen til en lille bæk
hvor vandet risler lige så sagte
de kvidrer løst i en symfoni
frøerne hopper for at underholde mig

Snart befinder jeg mig på en mark
fuglene er stadig mine venner
her står hesten med sit føl
vrinsker af mig - kalder på de andre

Jeg gnider øjnene - er vist ikke rigtig vågen
fuglene tager mig med på en flyvetur
jeg sidder på deres vinger
for dem er der intet ur

Vi flyver over byens huse
ser ned på hav og strand
ser den verden som er deres
nu ved jeg, hvad den betyder for dem