Orme æder medmenneskenes skeletter
Statuer som mine forfædre har skabt er forsvundet
Terrorangreb og byen bliver bombarderet hver dag
hvad er der tilbage?
Alle mine ønsker er blevet til sand

her taler Anne og de andre
"Rasmus er droppet ud
han er taget til Irak og slår irakerne ihjel"
fornærmer mig for jeg er forsvarsløs
jeg presser min tåre ned
hvad skal jeg sige?
hold kæft hvor er i dog respektløse
hvad nytter det?
det er jo sandheden
Anna gentager det igen
"Han er taget til Irak og slår irakerne ihjel"
min lærer som har pligt til at stoppe hende
griner sammen med hende af mit vemod
er der noget der hedder respekt længere?
hvis Anne kan forstå følelsen af at miste et barn
vil hun sige dette?
vil hun tænke på de stærke irakiske kvinder
der mister deres sønner og døtre i et øjeblik uden nogen grunde
hun bør vide det da hun selv har en datter
hvad kan jeg forvente
af en der altid har boet med en alkoholiker
og sender sit barn til plejeforældre
kender hun følelsen af at miste et barn?