Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Pinuccia Panzeri (f. 1949)
Født den 22.02.49 i Italien. Bosat i Danmark siden 1972. Statsborgerskab: Dansk.
Jeg har arbejdet på denne type digte i et år udfra kaosteoriens lov. Jeg starter med en ubetydelig, harmløs bevægelse en spam der tilfældigvis popper op på skærmen, sommerfuglens baskende vinger, den udløser en række effekter, associationer, reflektioner, fornemmelser, paradokser, tankeeksperimenter, minder, myther, o.s.v slutningen bliver nødvendigvis ikke et orkan hver gang men tit et vindpust og den kan også flytte noget.
Jeg skriver digte, altså jeg samler, plukker, dyrker, tilkalder, henter ned og op, gemmer, sortere og frasortere, vælger ud, skærer bort, koger ind, udbygger, tilføjer, klipper og klistrer.
Vi lever i et rigt tid hvor mængden af historier, begivenheder og informationer er overvældende stor og selvom man forsøger at bygge et firewall så trænger de alligevel ind til os. Jeg tager dem imod, more mig over deres naivitet, beundrer deres insisteren, nyder overdådigheden.
De sindtilstande, de historier, de steder jeg skildrer er hentet fra min egen liv. Jeg har oplevet det, jeg har fortolket det jeg har været der. De er konkrete steder hvor jeg har været, steder med et navn, men under ét stræber jeg i lige så højt grad efter at give dem en eviggyldig betydning. Landskaber der fører langt ud hvad enten det er historien som det er den store natur, tillægger den åndelighed og kalder frem en almen medmenneskelighed og spontan følelse af nærvær. Samtidig skal det være en slags arketypisk symbolladet sted. Vand, bjerg, dyr, krigere, grundfarverne, stilleden, stormen, katedralen, monumentet: reduktionens suveræne ret til kun at nøjes med det essentielle. Mine digte skal rumme fortælletekniske alternativer via topografiske finurligheder, skal give mulighed for at afbilde ens virkelighed så lig ens drømme, som man formår - så ulig ens faktiske liv, som samvittighed tillader.