Først ser man kun hendes øjne
myriader af isblå gløder
ætsende i hudens fordybninger
som hemmelighedsfulde fordringer,
først ser man kun hendes øjne
hvorefter man besættes hårdt

dog er hun ikke kun øjne
hun er selve det onde og flygtige;
længslen efter den verden
der bor under huden
og sanses bag tankens excentricitet

hun er faren ved kysset
sekundet der stivner
i det høje fatale nu;
hun er virkeligheden der pludselig
frygtes som en pirrende sygdom

hun er kjolen der smyger sig
uforskammet om huden
hun er kødet der
personifecerer driften,
faren og blottelsen

hun er tanken
der rækker ud
over bevidstheden
og pludselig er hun
en fremtidsvision
en en pludselig aktuel
men inderligt frygtet afsked

hun er kroppen og sjælen
der spydigt farer rundt
i livet og verden
og som aldrig får fred;
hun er dit minde om natten
din inderligste dybe drøm.