Da jeg var lille skjulte de ordet sex i deres lomme
jeg troede at vi blev skabt i det hvide stykke stof
som stokken fløj med
min verden var lille
lille som min alder
hvor hvide engle legede og hviskede
i mine drømme

en dag kunne de ikke skjule ordet sex
for nu er jeg ung
nu er jeg blomsten
fremtiden er blomsterknoppen

da englene forsvandt
satte Nysgerrigheden sine fodspor på mine tanker
nysgerrighedens stille stemme
løb som en cirkel i mit hoved
den fik mig til at spørge og spørge om det forbudte
selvom jeg viste at jeg ikke måtte
en dag gik jeg over grænsen
ikke for at provokere
men jeg løb efter viden

jeg så hvad medierne kunne meddele
jeg kunne mærke noget som de voksne var blinde overfor
nu er jeg ikke lille længere
da jeg sagde dette
kunne ingen forstå hvad jeg mente

jeg sagde til min omgivelser og til det samfund jeg voksede op i:
hvis reklamerne viser hvad mandens og kvindens fællesskab er
hvorfor vil I ikke se det i jeres øjne
I har selv bygget broerne på jeres veje
men ingen hørte
derimod blev jeg kaldt for provokerende
er det virkelig at være provokerende
hvis man leder efter viden?