Naar som helst du er alene, uden fjernsyn at se, internet at navigere.
Uden lys at taende.
Du er der... saa... Foran den ukendt en... som er dig selv.
Hvordan reagerer du i saadan et oejeblik?
Gaar du hen til et aabent vindue, og bliver kedelig naar du se paa at heller ikke vinden blaeser traes blad i landskabet hvor dine oejne kan se, men du ikke stoppe for at taenke paa landskabet som dine oejne har aldrig set, du har ikke indbildning.
Denne DU uden avanceret teknologi, uden fjernsyn, uden mobil, er bare en fuld tomhed.
Hvad mangler? Hvad?
Saa, du starter med at spoerge for den foerst gang.
Det er noget om du aldrig har taenkt paa. Du aldrig har savnet foer, maaske fordi du havde alt hvad du havde brug for, fjernsynet fik dig til at smile naar som helst du var trist, saa, sorg har aldrig gjort ondt paa dig.
Internet var der, naar som helst du foelte sig alene, saa, hvad mente ensomhed alligevel?
Og saaledes, gaar du, dag efter dag, beskyttet mod denne fremmede, som var dig selv.
Ak... hvis heller ikke der var noget mere i stand til at faa selskab, selv naar helt alene. Men hvad kunne det vaere?
Fjernsynet?
Nej... det maa vaere noget som vi kan have med os, noget som kunne eksiste endnu, selv i oejeblik ligesom nu, vaek fra modernitet. Noget som ville fylde dig og ville faa dig til at se udover vinduet, og som kunne foere dig mod vinden, vind som var ikke omkring, men skulle vaere paa en fjerne kyst, hvor forelskede, paa det oejeblik skulle sige farvel imod solnedgang lys som blev evig kortheden som hvert oejeblik forpligte sig til at eksiste paa håndgribelige ting, i netop punkt da moedet sker imellem tiden og rum.
Og denne vind skulle gaa, og blaeste mod marke og gaa ind i labyrint der bare vinden kender hvor udgangen er, og gaa videre, i havets vilde boelger, hav mere blaa end droemme.
De droemme… denne vind aldrig ville naa.
Saa, hvis der var i dig alle denne evne til at taenke paa, at indbilde.
Du ville vaere sund, fordi selv uden du kender var din SJAEL selskabet du oenskede at have naar du var i din emsomhed af softwares og ekviperinge.
Og hvis din sjael kunne foere dig gennem tanker til fjerne veje, bare for at vise du til dig selv...
Saa du kan smile, selv om trist.
Du kan glemme ensomheden, selv om helt alene.
Fordi du er fyldt af noget rigtig godt og du kan sige:
Heldigvis at jeg har en sjael!!!