Jagten på lykken, er desværre altid i gang,
Som en monoton, og åndssvag sang.
For de fleste folk, jagter den evige lykke,
Som de fede, efter endnu et stykke.
Det er som om, der er kommet en ny lov,
Hvor man Skal, være lykkelig af behov.

Men hvad er det så, for en lykke de har?
Med øl, stofferne og alt det andet der er klar!
Den er Oppustelig hul, som en plastik bold.
Sig hvad I vil, I behøver ikke være så stolt.
Og jagten på kærlighed, er ikke noget svar!
Den findes kun for poeter, og den lokale nar!

Nej, Kig lige igen og se hvordan verden ser ud,
for mord og andet, ligger lige under vores hud.
Det lille lette fiks af lykke, ændrer ikke verden,
For under ”lykken” lægger stadig smerten!
Men du vil ikke kunne lide at høre, hvad jeg siger,
Om de “søde” “omsorgsfulde” Bæster til piger.

Nej jeg er ikke deprimeret, over en pige så herlig.
For jeg synes sku ikke I er noget særlig.
I er som alle de andre, som også gerne vil styre.
Rend Mig ! Knep et par af de svage uvidne fyre!
Så der er slet ikke noget, i kan misforstå!
Så tag og pak jeres Lort, og begynd at gå!

Lykken ligger faktisk heller ikke i penge,
Og den ligger da slet ikke i, at leve længe!
Så tag og ryg, knep og drik som i lyster,
For når i sår, kommer tiden også hvor i høster!
Religion, har ikke leveret svaret på en skid!
Så til Gudrun og Allan: Tag at Skrid!