Hvor mange stjerner jeg ser på dine øjne,
Du ser ud som en engel som har faldet fra det højt,
Men himlen er stadig din egen sjæl,
Og jeg kan føle fred når jeg tænker på dig.

Hvor har du skjulte de gamle smerter?
Hvor har de sorte nætter gaæt hen til?
Der er ikke en lille sorg på din stemme,
Der er bare venlighed og mod i dit hjerte.

Så rolig jeg er da vi er sammen,
Du giver et smil når vi går på stranden,
Og du stirrer på havet som om du kiggede på en
stor hemmelighed, der vil blive sig klarede
med dit helt hjerte og liv.

Og jeg elsker dig så meget, men du har
elsket mig først; inden solen er på himlen
du bliver min dag klar så snart som muligt
fordi du føler kærligheden indeni dig selv
som din først bud, som din egen væsen.

Du er den samme som altid, for evig,
du er bare hvad du ser ud;
Og, alle tingene som lever ved kysten
har følt dit roligt selskab når dagen er slut.