De blomsterne skyer bevæger sig som det vattæppe som engang omsvøbte min sarte
barnesjæl mine ben søger ud imod Havet-Vandet som får mit legme til at sejle
ind ad åbne vener

Helt nøgen ligger der fjernt ude en båd-allene omsvøbt af moder natur Fangarme
så kraftige som en blækspruttes-Flaget brændt ind i bådens sjæl et flag som
ikke engang kan veje i vinden

Tre sjæle på vagt i landet som har alt og alligevel intet- de tror de kan
besejre fortiden deres fæstning er et stykke Træ som smiler til mig og hvis
jeg kunne hører dens smerte ville de alle Synke

Helt åben og sårbar bevæger jeg mig væk...jeg må lade mig forstå at skibet vil
sejle af frie tanker- skibet er tøjlet med fangarme arme som trækker og
skubber mine tanker hensidig et sted hen hvor kun frie mennesker kan ånde og
lege