Forleden dag jeg stod der midt i stormen
og kulden sneg sig langsomt i mit sind
skønt solen skinned var det ligesom vinter
og intet kunne mere lukkes ind

Den næste dag var alting som forandret
en mildhed banked på min hoveddør
jeg følte det med alle mine sanser
det har aldrig været sådan før

det forår som jeg sultent efterstræbte
var kommet som på netop et sekund
og sultent slikked jeg på solens ispind
og grådigt kyssed jeg dig på din mund

så selvom jeg var blevet som en istap
formet fast af vintrens strenge leg
så blev jeg frelst af dette våde tøvejr
og fandt igen mit gode gamle jeg.