Tomt er mit hoved
ikke en tanke
fæster sig inde
men flyver afsted,
samling på tankerne
mangler totalt.

Følelserne vil ikke
benævnes med ord,
smerten kan vokse,
men slipper ej fri.

Kunne jeg bare
med et pennestrøg
slette det hele
begynde på ny.

Rædslernes rædsel
jeg ser for mig selv,
jeg sidder som gammel
tænker det samme,
er ikke blevet fri.

Hvordan kan jeg klare
at komme igennem
de tusinde dage
og tusinde nætter,
før endelig den kommer
den sidste, fredfyldte nat,
hvor glemselen lægger sig
om mit trætte hoved
som et fløjlsblødt intet.