Jeg er bange for isolationen.
Isolationen slår mig ihjel langsomt.
Langsomt syner jeg hen til det barre ingenting.
Ingenting tilbage,det kvalmende intet.
Intet lykkedes,det er lige meget hvad.
Hvad man prøver,det duer ikke uheldigt.
Uheldig er man altid,kan barre sidde.
Sidde alene i sin lille lejlighed,stille ikke.
Ikke foretage sig noget,så er der vel intet.
Intet der kan gå galt,eller hvad?langsomt.
Langsomt bliver jeg kvalt,af selv medlidenhed.
Medlidenhed med sig selv,forfærdeligt.
Forfærdeligt ikke,men når man nu føler sig.
Sig uretfærdigt behandlet af alle mennesker.
Mennesker der er så forbandet kloge,de ved det hele.
Det hele de ved,tror de,men jeg ved,de ikke vide.
Vide noget om noget som helst.