Banegårdens jerntrapper
de lyde mine stilethæle fremelsker
når jeg kommer for at tage imod dig
alt dette er sket masser af gange
men for mig føles det i nat
som flere isolerede år siden sidst.

Husker forløbet af dit smil
fra det øjeblik du får øje på mig fra toget
til vi mødes i omfavnelse på perronen
husker det i konturer som en drøms fjernhed
regnen omkring mig sønderriver tankens magt
til at fastholde billederne på erindringstæt hold.

Hvordan præcist din stemme lyder
har jeg glemt i regnens overdøven
og afstandens drømmedræbende stumhed
kan huske den var nær og klar
nu er natten regn, pirrelig og grumset
jeg kan høre noget destrueres et sted i mørket.

Jeg savner dig i lyd, følelse og mening
savner noget regnen skingert ætser
denne nat er blot nat, udslettelsessort
og vejrets sind en infernalsk syndflod
nedad siver mine minder gennem jorden
og dens altudslettende tilintetgørelse
nulstiller hjernen.