Undrende ser jeg ham falde i med landskabet
mens jeg med øjnene
følger de vidtstrakte vande
og skær som spider de knivskarpe bølger
jeg erfarer jeg har set ham før men i drømme
set både ham og landskabet
de blå konturer, bølgerne, hans øjne
føler mig pludselig udenfor fordi han
tilsyneladende har nok i landskabet
og ikke kan mættes yderligere af mig.

Jeg har ofte set ham før
men kender end ikke hans sprog
undrende ser jeg hans mund bevæge sig
jeg kender og hører ingen ord
men kan alligevel tydeligt mærke
hans stemmes rislende konsistens
blidt kærtegnende min trommehinde.

Er det virkelig ham? Så tæt på igen
efter disse ømme fortabte år
disse uforløste ord og tanker
jeg stoler ikke længere på mig selv
ord og lyd er synet hen til fortrængelse
men nu er skarpheden pludselig
igen blot et par meter fra mig.

Ville ønske her ikke var andre end os
så jeg kunne fare hen og klæde dig af
krænge overfladen væk og se om du
stadig er drømmen jeg forener med puls
og som gør både søvn og vågen tilstand
til en ligegyldighed spændt ud
på en overgangskedelig linie.

Du må for alt i verden ikke gå
ikke før du har set mig
ikke før dette digt er færdigt
jeg vil lade dine træk inspirere mig
stirre mig blind af alle de billeder
jeg lagrer på indersiden af øjets iris
og håbe på at de vil gå mig til hjernen
med henblik på malerisk forevigelse
så jeg ikke blot savner en skygge
som kan bryde uvishedens tomrum.

Vi har stadig nogle timers sejlads i sigte
og foran os er måske forenelsen
hvis blot vi taler samme psyke
og vort sprog har samme duvende fonetik
ja, hvis blot vi rører hinanden med et blik
fortabt et sekund til hinandens læber
vil jeg dedikere denne gigantiske
luftboble af nyt landskab
til dig og huske dig forevigt
som en livslang opdagelsesrejse gennem
min mentale slette af forladte byer
brændte skove, oprørske have, rå undergrund.
Hvis jeg finder dig dér et sted
vil jeg flyve fra forstad til midtby
på få beslutsomme splitsekunder
og aldrig mere frygte
nyt landskab ved skillelinien
altid lade det ligge uberørt
som en ubrudt del af din krops æstetik.

Undrende ser jeg mine omgivelser tiltage
målet er tættere på, skibet nær sin havn
du sætter dig på bænken overfor mig
tavs tager du hul på et digt
mens jeg åndeløs slutter mit...