Indtager min nye verden
ved hjælp af kærlighedens
af mennesket indtagne kalejdoskop
og opløses fra min krop
idet jeg falder ind
i en helt ny livsopfattelse
hvorefter jeg falder tilbage i legemet
som en totalitær metamorfose
jeg er blevet en bevidstløs proces
der uafhængig af vejret
smiler solen godmorgen døgnet rundt.

Jeg er søvnløs på de sene timer
behøver ingen søvn når jeg
nu har kærligheden nær
og næsten som i trance kan ligge og smile
vågne nattesyner ud i rummet
ubevændt blide for mig som en del
af kærligheden, den indtrufne metamorfose
dig som kontrast og min ordløse hyldest
til kærligheden og den vågne tilstand
tør nu drømme klart og realistisk igen
for alt er næst og jeg elsker
forelskelsens sommerfugle i mig
dig som fylder mig op er
indbegrebet af smuk, smuk længsel
jeg visionerer om at være
forelsket og insomnisk for evig tid.