Det roterende hul i søens midte voksede sig hurtigt større, og først nu følte jeg chokket brede sig i min krop.
Jeg begyndte at løbe, og skovens grene piskede mod mit ansigt.

Mens jeg løb, genkaldte jeg brudstykker fra artiklen.

Jeg hørte et buldrende brag, som torden, men med en dybere frekvens. Det begyndte at regne. Det var søvand.

I hundredevis af dyr løb i samme retning som jeg.
Jeg begyndte for alvor at tro på den artikkel fra Illustreret videnskab.
Om Sveriges nyopdagede følsomme undergrund.

Supervulkan eller ej, jeg skulle væk.
Og det var der også andre der skulle ...