De kunne høre det bundløse bulder løbe fra fjeldene og gennem dalen, inden det rullede over dem og forsvandt ud over fjorden. Dunderet fra sneskredet langt borte kunne mere mærkes end høres, og døde så hurtigt det kom. Den knitrende lyd fra sneen under drengenes fødder, da de vendte blikket tilbage mod læderstøvlerne under ham i snebunken, sitrede mellem dem et kort øjeblik. Legen var stoppet, da han havde styrtet snehulen ned over nabodrengen, så hans støvler var begyndt at spjætte. Nu, hvor de lå stille, løb børnene hver til sit. Han mærkede kulden fra snebunken krybe op i ham.