I fuld fart, cykler jeg hen ad den mørke sti. Den velkendte kriblen i nakken tager til. Fornemmelsen af at blive forfulgt. Paranoia. Mørke skikkelser, med lange arme, rækker ud efter mig. Prøver at vælte mig af cyklen. De hvisker mit navn, prøver at bilde mig ind, at de bare er vinden. Jeg tror dem ikke. Jeg kan mærke deres kolde ånde i nakken. Jeg nærmer mig et træ. Jeg kan se en mørk skygge. Lige ud for mine øjne. Et par sko. Det er ikke en skygge. Det er ikke min fantasi. Der hænger en mand i det træ.