Hun stirrede op i loftet. 5 timer endnu, ingen panik. Hun vendte og drejede sig, og øjnene fandt igen loftet. 4 timer. Nu skal jeg sove. Fald i søvn viskede hun til sig selv igen og igen i det tusmørke rum. Men puden foldede mærkeligt, dynen syntes kortere end normalt og hun kunne ikke finde plads til armen. 3 timer, sov så! Fald i søvn nu, du er nød til at sove, i morgen er vigtig. På maven, ryggen, 2 timer. Lyset strømmede ind i rummet, dagen var godt i gang og hun vågnede med et sæt, men for sent.