Iskoldt vand omsluttede min krop. Jeg forsøgte febrilsk at bevæge mig opad i det mørke, grumsede hav, op mod lyset, men den tykke is standsede mig. Jeg holdt vejret, og den eneste aktive del af min krop, hjernen, myldrede med tanker. Alle de gange jeg havde væmmet mig ved mit liv og ønsket døden... Jeg fortrød det inderligt, men hvilken nytte var en fortrydelse til nu? Min krop var følelsesløs, mine lunger smertede. Mit langsomt bankende hjerte trak sig sammen i en bølge af dårlig samvittighed, fiasko og fortrydelse. Jeg havde ikke engang fortalt mine nærmeste, at jeg elskede dem.