Et højt skrig lyder fra gaden. Jeg hopper ud af sengen og kravler op i vindueskarmen for at kigge ud. Noget farligt nærmer sig med voldsomme skridt. "Ikke nu igen," siger min mor og låser døren. "Skynd dig ned i kælderen!" råber hun til mig. Jeg stivner. Jeg kan ikke få øjnene væk fra skikkelserne der kommer nærmere. Alligevel er der noget særligt og dragende ved dem. De ligner mennesker, men det ved jeg de ikke er. "Jeg kommer nu, mor!" råber jeg ned til hende, men hun er allerede gået ned i kælderen. Nu er det bare at vente.