Mine øjnene er åbne, jeg kigger rundt. Desorienteret og fuldkommen klarsynet på samme tid. Jeg rækker ud efter noget at holde fast i, men der er intet. Alting hvirvler vægtløs omkring i en smuk og kaotisk symfoni. Sekundet strækker sig ud i det uendelige. Min uendelighed. Lyden er sprængt væk, og stilheden er øredøvende. Det sidste jeg nogensinde vil komme til at høre, er braget fra den bombe der faldt for et øjeblik siden og kastede mig mod - ja, hvad jeg nu kommer til at ramme ind i når uendeligheden er gået. Jeg føler hverken smerte eller frygt længere.