Hun står tæt på mig, men er alligevel i en anden verden. Jeg ser hende og opdager, at hendes øjne også ser mig. Hun må være 4, højst 5 år gammel med mørkt og filtret hår, som falder ned over skuldrene. Trods afstanden ser jeg støvet malet på hendes ansigt og pletterne på den røde trøje, som får hendes skikkelse til at fremstå grå. Hun falder i et med de omkringliggende rester af den by, der engang var hendes. Hun råber noget. Så meget larm. Og alligevel så stille, at man kan høre verden trække vejret i takt med skyderierne.