Jeg forsøger at rejse mig på albuerne, men en mandsstemme nær mig fraråder det. Han nævner noget om mit ben. Jeg kigger ned, et stort metalstykke stikker ud af mit lår. Det ligner et kæmpe søm. Hvordan har jeg ikke opdaget det? Hvorfor kan jeg ikke mærke det? Jeg kan slet ikke mærke mine ben.

Så husker jeg hvad der skete. Det hele gik så forbandet stærkt. Der lød et øredøvende brag, og min blå designerkaffekop splintrede på gulvet. Pludseligt stod alt omkring mig i flammer.

Jeg forstår hvad tingen i mit ben er, det er en granatsplint fra bomben.