Tanker.
De hvirvler rundt i knolden på mig. Igen og igen. Tankespind. Fortid, nutid og fremtid.
Jeg føler mig svag. Forfulgt. Som står der noget virkelig grumt ved min side, parat til at opsluge mig i intethed.
Vil nogen bemærke det, hvis jeg er væk? Hvis jeg en dag lukker øjnene og ikke vågner mere?
Kolde pust i nakken og rislen ned langs ryggen. Jeg er omringet. Lammet. En sort tåge. Jeg er ved at blive blind.
Følelser.
Jeg er bange. Hundeangst. Føler mig fanget, som fluen i edderkoppens spind.
Intelligens?
Hvorfor så ingen sluk knap, før det går galt?