Jeg er din livline. Du klamrer dig til min hånd, hængende ud over kanten. Sammen ser vi ned i den afgrund du meget snart vil stifte bekendtskab med. I korte øjeblikke ser jeg ind i min egen afgrund, ser hvordan jeg indeni vil falde med dig, hvis jeg slipper. Mærker en blanding af lystfølelse, magt og dyb angst. Livets gru og skønhed står klart nu og åbenbarer sin mening med det hele. Jeg ser min egen fødsel, jeg ser mit liv passere. Det gør mig svimmel og jeg kigger på mine tæer, der griber hårdt fast i grunden under mig.