De fem sammen for evigt. "Der er tale om en hjernesvulst, som sidder så dybt, at vi ikke kan fjerne den" Overlægens ord blev ved med at runge længe efter, at de have forladt sygehuset. Alting gik i stå. Bare 10 år og allerede frataget chancen for liv. Råb, skrig og endeløse tårer. Intet kunne retfærdiggøre dette. Tilbage er der kun en kold granitsten og håbløshed, meningsløshed. Hver dag, når hun ser ind i sine andre børns øjne, ser hun kun ham, og hun har ikke lyst til at vente på genforeningen. Langsomt forlader den sidste energi den dødende krop.