Muren. På muren sidder to. Deres ansigter ser man ikke, for deres ansigter er glemte og fortabte. De har langt hår. Den ene mørkt den anden lyst. De sidder med ryggen til os. De ønsker ikke, at vi skal se deres tomme ansigter, der er glemte og fortabte. Man ønsker at forsvinde. At liste sig stille og roligt forbi dem. Men det gør man ikke. Man bliver. Vi bliver.
Himlen er grå. Jorden er grå. Der findes ingen træer. Der findes ingen fugle. Kun muren. Muren der strækker sig så langt øjet rækker. Muren er også grå. Men vi bliver...