Støv... Det er ikke noget andet så langt mine øjne kan se. Et ocean af støvpartikler, og en koncert af skrig og kollisioner. Det er min verden i dette øjeblik. Det er alt jeg kender til, og det er alt som jeg er. Bare endnu en lyd blandt de blandede toner. En fortabt sjæl som prøver at stjæle et blik af hvad der er på den anden side af støvet. Mine lemmer er ømme, mit sind sat på pause imens mine lunger arbejder på overtid for at holde mig oppe... Jeg er bare der... omringet af en verden af støv.