Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Jeremy Cullins strakte armene over hovedet og lænede tilbage i kontorstolen. På voksduen til højre for computerskærmen stod den sølvgrå billedramme, Caroline havde købt på loppemarkedet sidste år. Fotografiet viste ham og konen, samt deres treårige tvillingesønner, Ned og Cash, under en udflugt i Central Park 4. juli.
Han trak på smilebåndet og flettede fingrene bag nakken, skævede til venstre. De lodrette stofpersienner langs vinduesfacaden drejede langsomt om sig selv og lukkede septembersolen ind i lokalet. En stråle ramte ansigtet og varmede huden omkring øjnene, og i det fjerne skimtede han et lavtflyvende passagerfly med retning mod tårnet.
"Hvad pok..."

Skriv kommentar

Besvarelsen Tirsdag morgen er publiceret 13/05-2015 17:17 af Thomas V. Nielsen (Konkret) under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 13/05-2015 17:17
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 46.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Thomas
En katastrofe der kommer meget uventet i mandens liv, lige hvor han kigger lykkeligt på sin familie.
Flot øvelse.
Vh. Jytte
9 år siden
9 år siden
#2 Allan Andersen (tegnenverden)
Synes du skaber en stærk ramme, og meget klaustrofobisk fornemmelse, som læseren efterlades med. Også fordi vi alle kender billedet til hudløshed, desværre.
9 år siden
9 år siden
#3 Simonegreve
Hej Thomas.
Pyha, det gjorde ondt at læse.
Det er en super flot fortælling om en stor katastrofe, vi alle kender til. Godt opbygget med indblikket i det glade liv, der så snart bliver ødelagt. Hvor er det tragisk.
Virkelig god historie :-)
9 år siden
9 år siden
#4 Lykke Hansen (Lyekk)
Virkelig flot opbygningen hvor jeg lige til det sidste sad og tænkte at 'der er da ingen katastrofe her'... Det var der jo så, og utrolig fedt skrevet endda! :)

Venlig hilsen
Lykke
9 år siden