Skulle nogen overhovedet opdage øjnene der flakker, så ville det være en katastrofe, der ryster hele min façade og sætter gang i en lavine af mit selv og lader mig flyde nede over min egen krop, som et nopret forstenet bjerg, der med sit ynde emmer af gudfrygtig respekt. Men heldigvis sker mit skred ikke udenpå, istedet så raser orkaner og tyfoner i mit indre. De smider mine minder rundt i et ondsindet tempo og ligesom med min tørretumbler så er hele ideen at give fred, at opnå hjertets katharsis. Midt i syndfloden af mennesker. Der snitter det mig. Ensom.