Vinden stødte sig igennem skoven. Med hårde lussinger bukkede den ene efter den anden nakken. Lyn tordnede over himlen og slog mod husenes tage. Tagsten fløj gennem luften, hvirvlede rundt og landende med et brag flere hundrede meter væk. Vinduer og døre splintrede i tusinde stykker, mens vinden fejede videre gennem landskabet med et ødelæggende sneglespor efter sig. Bag den truende storm lå kaosset øde hen. Intet liv, intet håb. Bortset fra en lille sammenkrøllet blomst der havde lagt sig langs den tørre jord og knuget sig fast til det sidste håb. Den lyste mod himlen med dens åben arme.