Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Hele aftenen havde julekuglerne hængt fint på træet, og nisserne havde siddet fint på bogreolen. Men så begyndte folk at skændes. Som tiden gik, blev snapsen drukket, og stemmerne blev mere hysteriske. Der løb tårer ud af øjnene på de små mennesker, og onkel kastede en flaske efter bedstefar. Rottweileren begyndte at gø og løbe ind i juletræet, så pynten blev revet ned, og de sarte julekugler smadret, nisserne faldt ned fra reolen. Pludselig stoppede alle op og holdt deres kæft. Bedstemor gik hen, samlede nisserne op og satte dem tilbage på reolen. Bagefter hældte hun noget mere snaps op.

Skriv kommentar

Besvarelsen Juleaften er publiceret 21/12-2014 18:40 af F.J.M under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 21/12-2014 18:40
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Anne Sophie Schou (Fitte)
Rigtig god besvarelse til skriveøvelsen. Elsker måden hvordan det opbygges i så kort en tekst (imponerende!) og eskalerer, men når først bedstemoren kommer, så stilner det hele af. Jeg mærker enorm respekt og rolighed i din fortælling. Tak for læsningen.

/ Anne Sophie
10 år siden
10 år siden
#2 F.J.M
Mange tak Anne Sophie! Bliver altid glad, når folk nyder at læse noget jeg har skrevet :)
10 år siden