Tankerne ville ikke slippe hende. Gang på gang havde hun prøvet at bekæmpe de dystre tanker. Hver gang hun havde følt bare et øjebliks fred var som at være i paradiset. Psykriaterne forsøgte at hjælpe både med medicin og terapi, men hvilen kunne de ikke give hende. Aldrig hvilede hun i sine tanker mere end nogle få minutter. Hun kæmpede kampen hvert sekund. Hun ville leve, lege, synge og danse. Men tankerne overtog. Lyset blev sværere og sværere at skimte. Indtil nu i dag. I dag fik hun lyset at se. Nu hviler hun. For i dag indtraf den. Katastrofen.