Han kan mærke hvordan hun giver hans hånd et let klem. Han kigger over på hende, indbegrebet af ro. Selv er han storsvedende, med hjertet galoperende afsted. Hun giver et af de små smil, som gør hans knæ bløde. For et sekund er han rolig. Vandflasken ryster på ny, ved vibrationerne fra motorerne. Han forsøger at skrue låget af, uden at virke panisk. For ham virker alle andre rolige. Selvom at vi er som sild i en aluminiumtønde, små titusinder kilometer oppe i luften. Med ét lyder der et brag igennem kabinen, og de små gule iltmasker foroven falder ned.