Jeg løber, han er efter mig. Jeg kan mærke hans kolde ånde mod min nakke. Mit hjerte banker, og mine lunger kan ikke mere. Endelig kan jeg se enden af skoven. Der er nok kun 100 meter, men alligevel føles det som 1000. Jeg løber, jeg er der næsten, men så falder jeg. Jeg rammer den kolde jord med et smæld. Jeg kan ikke mere, og han er lige over mig. " Lad mig være" græder jeg. Han vender mig om, og jeg ser op i hans store grimme ansigt, men det er det sidste jeg ser inden alt bliver sort.