Jeg ser ham direkte i øjnene, han var skrækslagende for ulven som bed, kredsede og hev i hans kød. Han er min bedsteven, jeg kan ikke miste ham nu! Tænkte jeg. Så Jeg løb indtil ham i grotten og hentede ham og løftede ham op på min ryg og løb væk, og det skulle gå stærkt. Ulven var sikkert på vej efter os nu, så jeg gemte mig ved en lille flod inde i skoven. Jeg fik hans sår vasket ved flodbredden, men alle de bide mærker kradse mærker, og alt det blod, han klarer den ikke han dør nu!