55 fiction

Opgavebeskrivelse

Fat dig i ekstrem korthed! Skriv en kort fiktiv tekst på præcis 55 ord, som omhandler en eller flere personer, og hvor omdrejningspunktet samtidig er en konflikt som løses til sidst. Formålet er at udtrykke sig kortfattet, meget kortfattet, og samtidig teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer på en yderst begrænset plads. Begrebet "Fifty-five-fiction" udspringer oprindeligt af en skrivekonkurrence i New York Times.

Kurt får mest. Han er stærkest og kunne nøjes med mindre, men kun han kan ro. Bent kan ikke undværes, da kun han kan navigere, han skal spise, men mindre. Jens kan fange fisk, så også han skal have en del. Jeg skal have lige så meget. Alene havde I aldrig løst problemet med madfordelingen.

Skriv kommentar

Besvarelsen I samme båd er publiceret 14/08-2014 10:06 af Flemming Dalsgaard (dino) under skriveøvelsen 55 fiction.
Version 1 - 14/08-2014 10:06
Besvarelsen er på 55 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Michael Glenstrup (glenstrup)
Hej dino

Kort og stramt sat op. En læretekst, læser jeg. Når jeg tager mine metabriller på ser Jeg en kommentar til det at skrive: aktørerne i dramaet skal have deres, alt efter hvad de bidrager med, men forfatteren skal have lige så meget, for uden hans styrende hånd var alt brudt sammen. selvfølgelig kan den læses på flere andre måder, også som en lille samfundsmodel i en robåd. I hvert fald finurligt.
10 år siden
10 år siden
#2 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Ja, det er meget finurligt! Giver den forrige kommentator ret.
Kan godt lide at "jeg" tilsyneladende ingen aktiv rolle har, men alligevel skal dele rovet. Smart! Minder mig om et eller andet ...
Sjov tekst. Du fik meget ud af dine 55 ord.

Mikala
10 år siden
10 år siden
#3 Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor)
Ho - Ho - den var flot, underfundig - Jeg tænker fortælleren bliver ædt, en bid ad gangen. I de andre løsninger er det for mig ligesom at konflikten 'tåger ud'.
10 år siden
10 år siden
#4 Tobias Mørch (tjDarch)
Sjov tekst, Dino. Jeg er godt underholdt.

Jeg kommer til at tænke på "Hvem spiller bas"-sketchen, Linje 3 lavede i deres optrædender. Min bedstefar kunne mange lignende små historier, der alle satte gang i de små grå. Det er derfor en fortællestil, som jeg holder meget af.

Gad vide, om de tre nåede i land på deres fortællerration?
10 år siden
10 år siden
#5 Dorthea Vammen (Skønno)
Haha, god humor. Meget godt at være ham med hjernen, der kan fordele mellem de andre :-)
10 år siden
10 år siden
#6 Christian Duckert Birkedal (CDBirkedal)
En rigtig fin 55 fiction.
10 år siden