Hej phook

Jeg er lidt usikker på, hvordan det her skal læser, men prøver alligevel.
Første kan læses som en beskrivelse af faldskærmsudspring med frit fald. Men så kommer det med spillerne, der hujer ovenover. Det flytter teksten mod noget ikke realistisk, måske skal det læses allegorisk, måske er der tale om noget eventyrligt, noget magisk realisme? Der er i hvert fald tale om et kapløb, som nogen spiller på. Det kunne minde om livet. Vores protagonist har dårlige odds, men ligger nu forrest, måske fordi han venter med at folde faldskærmen ud (for at tale i det realistiske sprog). Han smiler over sejren til sidst, og tager jorden, døden, i sin favn. Med andre ord vandt han ved at satse alt.

Jeg ved ikke, hvad sætningen "Dog øjnene søger de andre.", skal tjene til. Næste sætning fortæller, at de ser på hinanden. Den virker på mig lidt som en poetiserende maner. Men det kan jo være mig, der er galt på den.