Jeg står bag døren, i det forfaldne skur. Jeg kunne lige så tydeligt høre dem udenfor, de er på vej. Jeg kigger mig rundt omkring, er nød til at finde en vej ud! I det samme får jeg øje på et vindue, og jeg skynder mig hen til det. Shit!!! Det sidder fast. Jeg kan høre de har fat i døren nu, og prøver at få det åbnet. Døren er gammel og slidt, der går nok ikke mange sekunder før de får den op. Jeg skulle bare have holdt mig langt væk, som Per havde sagt til mig i går.