Vinden hev og sled i hendes tynde krop, som ville den forhindre hende i at gøre det. Natkjolen foldede sig hidsigt om hendes ben, mens den salte lugt af havet endelig brød igennem den sanseløse tåge i hendes sind. Duften af regn blandede sig med den salte lugt af havet, mens kolde dråber faldt tungt ned på hende og vaskede tvivlen væk. Hun blev tung i kroppen. Klar. Og med et smil trådte hun et skridt over kanten og lod sig falde viljeløst mod havets brusende bølger, der barmhjertigt tog imod hende og indesluttede hende i et uendeligt, tomt mørke.