Mine øjne lukkede i. Jeg forestillede mig det, jeg havde fået fortalt. Hende. Så skrøbelig. Ham - den stærke. Men alligevel skrøbelig. Hendes angst, da han fulgte efter hende. Da hun rystede. Af angst. Selv ville jeg krølle mig sammen til en lille kugle. Gemme mig. Ude af stand til at bevæge mig. Jeg ville skrige. Men kun måske. Kun måske ville min mund åbne sig. Og kun måske ville der komme en lyd.
Men hun klarede den. Hun bevægede sig. Hun kom i tryghed.
En lettelse kom frem i mig.
Hvad hvis det havde været mig? Jeg var så skrøbelig.