"Hun vidste, dette var sidste chance. Men hun nægtede at give ham den. Nathan tog endnu et skridt frem mod hende, og hun tog et tilsvarende skridt tilbage, så hendes ene hæl stak ud over kanten. Hun mærkede frygten i sit bryst, men vidste ikke, om det var afgrunden bagved eller manden foran, hun frygtede mest.
"Jeg springer," truede hun.
Manden tog endnu et skridt frem mod hende. Sindra lukkede øjnene. Og så sprang hun."
Da den fattige, forældreløse Sindra får en ring af sin bedstefar, har hun ikke den fjerneste anelse om, hvad hun roder sig ind i. Ringen - et legendarisk artefakt stjålet fra kongefamilien - er mål for flere af verdens farligste skattejægere. En af disse er den unge Nathan, der følger i sin fars fodspor i jagten på ringen, og med alle landets vagter på hans side får Sindra en udfordring for livet.
(Reél historie!)